Status på arbejdet med den fremtidige drift og ejerforhold af Birken

20-03-2021

Arbejdet har stået på længe, men der har været meget lidt info om arbejdet med den fremtidige drift, hvilket har resulteret i, at der bliver spurgt og snakket en del rundt omkring. Det beklager vi, men det har været et vanskeligt forløb. Vi vil her forsøge at rette op på det, men kan desværre stadig ikke præsentere en færdig aftale, men vil godt fortælle, hvor vi står og hvilke udfordringer der er. 

Alle på Birken har i flere år drømt om at få en ekstra ridehal, med alle de nye muligheder det vil give. At vores pensionærer får mulighed for at ride når de kan og ikke først når alm. undervisning er slut. Ved behov for en stor bane til springundervisning, kan undervisningen flyttes til en stor hal. Klubben kan have en ekstra indtægt om vinteren ved at vi fx kan afholde stævner, Ring og spring og kørestævner, selv om vejret er dårligt.  

En ny ridehal er ikke det eneste der skal laves. Der skal, for overholdelse af lov om hestehold, bygges en ny stald til elevhestene og den gamle stald skal renoveres. En samlet udgift på 6 mill. kr. Penge som Birkens Venner og rideklubben ikke kan låne på traditionel vis. Et salg af Birken til en privat har derfor været på tale, for at køberen kan finansiere en ny stald til elevhestene og andre nødvendige renoveringsopgaver. En ny ridehal kommer ikke på tale. En fin løsning hvis man ikke mener, at Birken har brug for en ekstra ridehal.  

Nye muligheder åbnede sig…  
Klubbens bestyrelse har i flere år arbejdet sammen med Viborg Idrætsråd, der i slutningen af 2020 kunne løfte sløret for en ny mulighed der gør, at Birken har en chance for at låne de penge der skal bruges for at bygge en ny stald til elevheste, renovering af den eksisterende stald og opførsel af en ny 20x60 meter ridehal. Endda et lån hvor udgifter til lånet vil være det samme, som vi betaler i husleje til Vennerne i dag. En chance som Klubbens bestyrelsen ikke mener vi må forpasse, uden at have prøvet alt for at se, om det kan lykkedes. Viborg Idrætsråds bestyrelse har endda besluttet, at det er en case Idrætsrådet vil gå ind i og forsøge at realisere sammen med klubben. Eneste, men meget vigtige krav fra Idrætsrådet er, at Klubben, Vennerne og Jens vil bakke 100% op om en plan, hvor der bliver én forening (Klubben og Vennerne slået sammen) der skal eje bygninger, jorden og efter nogle år også egne elevheste. Dette skal være med til at sikre foreningen en stabil drift på den lange bane. Kan vi ikke enes om det, vil ingen holde hånden under os i forbindelse med optagelse af lån og muligheden bortfalder.  

Hvad er chancerne for at få en ekstra ridehal?  
Klubben, Vennerne og Jens er pt. ikke enige om hvilken løsning der er den bedste. Der kan være for og imod for begge løsningen. 
 
Har man spørgsmål, at man velkommen til at skrive til formand@rideklubbenbirken.dk  
 
Venlig hilsen  

Rideklubben Birkens bestyrelse 


10