Birken genoptager rideundervisning den 1. marts

28-02-2021

En ny undtagelse i forsamlingsforbuddet gør, at man ved udendørs idræts- og foreningsaktiviteter fra 1. marts, må være op til 25 personer.

Vi genoptager derfor holdundervisningen fra mandag den 1. marts.

Alt undervisning foregår udendørs.

Når hestene har stået stille så længe og undervisningen derefter starter med at foregå ude, kan de have lidt ekstra energi. For at undervisningen kan afholdes på en for alle forsvarlig og sikker måde, har Jens udpeget en række hold, som vi starter op med. Går alt efter planen, så regner vi med, at vi allerede fra mandag den 8. marts kan genpåtage undervisningen for alle hold. Der kommer en melding ud vedr. dette inden den 8. marts. Dog skal opstart af handicaphold afvente aftale direkte med Jens.

Undervisningen genoptages for elever der normalt rider på hold, der ligger inden for nedenstående tidsrum

Mandag: kl. 17.00 - 21.30

Tirsdag: kl. 17.00 - 18.00 og 19.00 - 21.00

Onsdag: kl. 15.00 - 16.00 og 18.30 - 21.00

Torsdag: kl. 16.00 - 21.00

Fredag: kl. 15.00 - 18.00


Har du spørgsmål til ovenstående så send en mail til formand@rideklubbenbirken.dk eller ring på 40132002.

Vejret kan påvirke undervisningen
Da det er årstiden, hvor regn, frost og blæst kan blive en hindring for afholdelse af undervisning, vil vi skrive på vores Facebookside, så snart vi ved at undervisningen bliver aflyst. Så følg med på vores Facebookside.

Rideklubben Birkens Facebook side:
https://www.facebook.com/groups/28922850947

Meld afbud hvis du ikke kan deltage i undervisningen
Vi vil gerne, at man husker at melde afbud, hvis man ved, at man ikke kan komme til undervisning. Send en SMS til Jens på 40274440 – gerne dagen før.

Når du kommer til undervisning

Vi spritter udstyr løbende, men vær opmærksom på, at hestens udstyr, dørhåndtage og andre kontaktpunkter kan være en potentiel smittekilde. Undgå indirekte smitte - rør dig ikke i ansigtet.

Kan man låne ridehjelm og sikkerhedsvest?
Nej det kan man desværre forsat ikke låne af klubben.